Har en uddannelse som teolog og MA i kristendom samt en del års ledererfaring i bagagen. Elsker historier, der pirrer fantasien, bevæger følelserne og inspirerer os til at reflektere over Guds store historie med os.
Har en kandidatuddannelse fra Aarhus Universitet i Idræt og samfundsfag. Elsker at gå på eventyr i Guds fantastiske skaberværk – om det så er i sin egen baghave eller på Afrikas savanne. Buzzword: eventyr, komfortzone, ja-hat, bøn.
Har en professionsbachelor som pædagog. Underviser i fagene sjælesorg og identitet. Brænder for at se mennesker opleve, at de både må vokse, fejle og hvile hos Gud og få lov til at følges med dem i mens! Elsker brætspil, bland-selv-slik og godt selskab og gerne samtidigt!
Uddannet kandidat i Idræt og Biologi fra Aarhus Universitet. Underviser i Outdoor-værkstedet. Elsker at befinde sig i storslået natur, mærke kroppen gennem sport og leg, og nyder allerhelst at gøre det i selskabet af gode mennesker
Teolog og underviser i bibelfag og teologiske fag. Elsker at spille volley, læse bøger og drikke kaffe. Brænder for autentisk kristendom, ægte gudserfaring og nådige kristne fællesskaber.
Cand.mag i dansk og samfundsfag fra Københavns Universitet og har en fortid som gymnasielærer. Underviser på Børkop Højskole i emner som identitet, køn, bæredygtighed og samtidsanalyse. Brænder for at give kristne værdier levende videre. Elsker at snakke med alle slags mennesker, vinterbade og synge sange fra højskolesangbogen.
Se video med Lone på hjemmebane
Læreruddannet med 20 års erfaring som efterskolelærer. Underviser i kreative fag som design, keramik og kreativ skrivning. Elsker at eksperimentere og kommunikere gennem det kreative sprog, så det flytter noget, og vi ser tingene på en ny måde. Brænder for at følges med andre – og Jesus især.
Uddannet kandidat i teologi og ansat som præst i Frimenigheden Broen. Underviser i bibelfag med særlig passion for ledelse og nådegaver. Elsker at bruge tid med Jesus, og brænder for at se mennesker tage dem selv og Gud seriøst.
Se Nicolai fyre den af i musik
Uddannet kandidat i rytmisk musik og saxofon fra Det Jyske Musikkonservatorium. Musiker, lovsangsleder, sangsskriver m.m. Underviser i musikfag. Elsker at se mennesker opdage og udforske deres musikalitet.
Uddannet på Aarhus Universitet og Menighedsfakultetet som cand.mag. med hovedfag i religionsvidenskab og speciale i kristendom. Brænder for at gå på opdagelse i Bibelens verden for at dele liv, tro og Jesus med andre. Elsker at være med til at sætte fri til at hvile i det, Jesus har gjort og fri til at tjene Ham.
Uddannet lærer og coach. Er nysgerrig af natur, optaget af indtryk og udtryk, fascineres af alt det, vi kan erfare om Gud, os selv og verden i et kreativt rum.