I vejledningen på Børkop Højskole ønsker vi med basis i skolens formål og værdigrundlag at møde den enkelte elev fra kursets begyndelse med henblik på afklaring af elevens udgangspunkt, behov, forventninger og drømme. Vi ønsker dernæst at støtte eleven i en positiv udvikling både menneskeligt og åndeligt. Målet er, at eleven får hjælp til at tage vare på sit liv, forfølge sine mål og tage relevante initiativer til at realisere sine ønsker til kursusudbytte, fremtidig uddannelse og arbejde, personlige værdier og tro mv. Ligeledes at eleven modnes til fysisk, psykisk og åndeligt at leve et sundt og autentisk menneskeliv.
Vejlederopgaven fordeles blandt de fastansatte lærere.
Medvandringssamtalerne tager udgangspunkt i elevens ønsker til samtaleemner.
Fra lærerens side rettes opmærksomheden (i respekt for den enkelte elev) særligt imod temaer som:
Derudover er læreren åben for, at alle livets problemstillinger kan drøftes.
Medvandringssamtalernes form tager udgangspunkt i såvel lærerens som elevens ønsker. Her søges de former anvendt, som først og fremmest eleven føler sig bedst hjemme i. Og der lægges op til en stor variation af muligheder – se indbydelsen til medvandring!
For dig, der er mellem 17½ og 25 år og har afbrudt eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, er der desuden mulighed for et forløb med højskolens mentorlærer, hvor I fokuserer på overgangen til en kompetencegivende ungdomsuddannelse, når dit højskoleophold er slut.
Mentorforløbet forudsætter, at du i samarbejde med din UU-vejleder har udarbejdet en uddannelsesplan, som inkluderer et højskoleophold. Kontakt skolen for nærmere oplysninger.